I foråret 2007 holdt vi tre studiekredsaftner i Sognets Hus om Kirke og kunst, og i den forbindelse var Bodil Kaalund ude og fortælle om sine Bibel-illustrationer. Hun fortalte også om alle de kirketekstiler, hun i årenes løb havde udført, men at dette nu var et afsluttet kapitel i hendes kunstnerliv. Vi fortalte, at vi var i den meget heldige situation, at havde modtaget 50.000 kroner fra et medlem af menigheden – Gerda Nielsen – som hjælp til en ny festmessehagel, og at Menighedsrådet gennem nogle år havde sparet op til samme formål. Bodil Kaalund nævnte, at hvis vi var interesserede i at få nogle råd om materialer og farver, så ville hun da godt dele ud af sin viden på området. Et besøg hos hende førte dog til langt mere end gode råd………. nemlig, at hun indvilligede i selv at være kunstner for vores nye messehagel.

Det har været usædvanligt spændende for ”Messehageludvalget” at følge processen med tilblivelsen af vores nye messehagel og se de forskellige kunstnere arbejde; vi er meget taknemmelige over, at de har villet påtage sig denne opgave og håber, at også menigheden vil glæde sig over resultatet. Vores messehagel er i skrivende stund hos skrædderen, og vi håber at kunne tage den i brug i løbet af dette efterår.

Fra udkast til færdig messehagel

Efter nogle år, hvor jeg ikke har arbejdet med kirketekstiler, har det været mig en fornøjelse at blive overtalt af en glad præst og et entusiastisk ”Messehageludvalg” til at skabe en festhagel, der skal bruges til alle de store dage i kirkeåret. Herligt var det også, at den eminent dygtige væver Pernille Ponsaing ville påtage sig vævningen, og at det anerkendte skrædderfirma Celtox-Celli Freifeldt kunne stå for syningen. Tak til jer alle for vort gode samarbejde.

En messehagel er nøje forbundet med kirkens liturgi, og den bruges udelukkende til dåb og nadver. Jeg betragter det som et privilegium at stå for udførelsen af en af jeres hellige klæder – derfor en stor tak til hele menighedsrådet, kirkens præster og betjeningen, for jeres tillid.

Mit første indtryk af Brøndbyvester kirke var rummets ro og varme helhed. Fornemmelsen af, at her havde generationer i landsbyen – og senere i nyere boligbyggeri – siddet, og måske mærket en fred og tryghed ved at være en del af mange slægtleds historie. Jeg tænkte umiddelbart: Åh, en rigtig helstøbt landsbykirke. Farveholdningen var mild og varm og fik én til at tænke på, at bondens marker og stedets bakker og træer stadig var her. Naturen var her endnu.

Messehagelens motiver er også båret af tanken om at skabe helhed og harmoni, men i nutidens sprog.

På forsiden ses en olivengren, der både er et frugtbarhedssymbol og et memento til sjælekampen i Getsemane have. I Det gamle Testamentes beretning om syndfloden er olivengrenen et symbol for liv, hvor duen bringer Noa budskab om, at verden er til endnu, om overlevelse. Et frelsessymbol.

På rygsiden. De fire elementer, luft, ild, jord og vand, forbundne med korset som et livstræ, her et egetræ, der skyder med grønne blade. Den livgivende sol er rød og ganske stor, den repræsenterer ildens element, og tæt herved strømmer dens modsætning vandet, både ild og vand er på én gang livgivende og livstruende. Vandet og solen giver kraft til engen ved korsets fod, her græsser fårene, og jorden er vor alles grobund. Luftens element, ånden, er symboliseret ved duen, der har bygget nede i toppen af livstræet.

Ved at blande de fire elementer med korset, kristendommens vigtigste tegn, er det min tanke og mit håb, at messehagelen ved udførelsen af dåb og nadver, kan være med til at forkynde, at troen og verden hører uløseligt sammen.