Kirke, Frokost og Foredrag

Kirke, Frokost og Foredrag

Kirke, Frokost og Foredrag

Søndag 15. september 2024, kl. 11:00
Brøndbyvester Kirke, Præstegårdsvej 4, 2605 Brøndby

Spotter nogen Guds navn, ord eller sakramenter, skal tungen rives ud af ham levende, hvorefter han skal halshugges … Sådan stod der i dansk lovgivning endnu i det 17. århundrede. Lige fra den første tid har kirken måttet kæmpe mod kættere, mennesker, som fremførte synspunkter, som stred mod kirkens lære og praksis. Kætterne mente, at de selv repræsenterede sandheden, men hvordan afgjorde kirken, at de tog fejl, og hvorfor straffede man dem grusomt med tortur eller henrettelse? Det belyses gennem eksempler fra middelalderen, fra Luther og de danske lutheranere. I anden del omtales nogle ”kættersager” fra den danske folkekirkes tid, hvor man bl.a. debatterede evige straffe i helvede, Maria og jomfrufødslen, liv efter døden, dåbsritualet og en præst, som ”ikke troede på Gud”. Hvordan behandledes sådanne sager, og hvad betød de for folkekirken og dens stilling i samfundet?

Frokosten er gratis, men vi vil gerne have, at du tilmelder dig, så vi ved hvor mange, vi skal handle ind til. Tilmelding på hjemmesiden eller hos kordegnen på 43 46 08 02.

Hvis man ønsker at springe frokosten over og blot komme til foredraget, kan man møde op i Sognets Hus kl. 12. 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed